Category Archives: Nyheder

Taynikma i Teateret

Nu er det helt officielt: der skal laves et Taynikma teaterstykke!

Jan og Merlin blev for noget tid siden kontaktet af Teater Vestvolden, som var vilde med Taynikma-bøgerne og gerne ville have en forestilling, der foregik i det eventyrlige Tayklanien. Det var en udfordring man ikke kunne ignorere, så Jan og Merlin kastede sig straks over at skabe en fortælling og et visuelt koncept som kunne sættes op på en scene.

Kunstnerisk leder Stephan Pollner, instruktør Per Lundsgaard og Jan Kjær taler om Taynikma.

Kunstnerisk leder Stephan Pollner, instruktør Per Lundsgaard og Jan Kjær taler om Taynikma.

Første møde i teatersalen på Teater Vestvolden - hvor Taynikmastykket får premiere i 2015

Første møde i teatersalen på Teater Vestvolden – hvor Taynikmastykket får premiere i 2015

Vi har netop præsenteret idéen og teateret var vilde med den – så nu skal vi i arbejdstøjet. Stykket hedder Skyggens vilje og handler om en farlig rejse til skyggernes verden, Teneborea.

Forestillingen skal først have premiere til november næste år, men selvfølgelig skal en Taynikma-forestilling være fyldt med fede effekter, seje kampscener og fantastiske oplevelser, så vi kommer ikke til at kede os.

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Nyheder

Taynikma-turen går til Vietnam

Så er Jan og Merlin draget 9.000 kilometer mod øst for at undervise vietnamesiske forfattere og tegnere i vores specielle måde at lave bøger på.

20140408-153827.jpg

Lige nu sidder vi udenfor hotellet efter 16 timers rejse og planlægger arbejdsdagen i morgen. Her skal vi møde de 10 dygtige forfattere og tegnere og sætte dem i gang med alle mulige opgaver.

Hvis vi ser lidt trætte ud, er det fordi vi skal forsøge at komme på Vietnam-tid i et hug – så vi har lige sprunget en nats søvn over.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder, Udlandet, Workshops

Hjemmesiden klar 1. marts 2014

Det har kostet knofedt, men den genskabte Taynikma-hjemmeside er så småt ved at være på plads. Nu skal der pudses, testet og optimeres – indtil 1. marts, hvor siden officielt går i luften – blandt andet med en helt ny tegnekonkurrence! Glæd jer!

specialvinder

1 kommentar

Filed under Nyheder, taynikma.dk

Work in progress …

Et par eventyr ud i digital data-arkæologi endte i ydmygende fiaskoer. Intet indhold fra den gamle hjemmeside har kunnet reddes – og nu ligger så arbejdet med at genskabe hele molevitten manuelt.

Koto i chok!

Men bare rolig – vi giver ikke op. Følg med her på siden og se hvornår vi knækker nakken …

2 kommentarer

Filed under Nyheder